Kiroterapi er en anderledes oplevelsesorienteret healingsmetode, der 
hjælper dig tilbage til optimal sundhed på alle planer, gennem bevægelse på både fysisk og psykisk plan.
Der skabes et optimalt samarbejde mellem kroppens forskellige energi-systemer, meridianbaner, chakras og auraen. Kroppens intelligens og sprog aktiveres, og følelser, smerter og andre blokeringer forløses og frigives til mere konstruktiv energi og selvindsigt.
Denne healingsmetode er helt igennem individuel og tager altid udgangs-punkt i dig og dine energier og din krops erindringslag. Indtryk kommer til udtryk.
Du bliver styrket til at leve dit potentiale fuldt ud og møde livet med alle dets udfordringer.
Kiroterapi kan virke ganske positivt overraskende i sin udfoldelsesform og give store oplevelser.
Jo stærkere du er i dit indre, jo nemmere vil det være for dig at finde indre ro og blive bedre til at håndtere bl.a følelser og smerter. Du bliver bedre
til at vælge retningen i dit liv, sætte dine personlige grænser og have det personlige mod til at føre dine ideer ud i livet.